Handelsbetingelser
1. WellnessMP3’s ydelse samt leveringsbetingelser
På WellnessMP3.dk kan du downloade tracks der kan hjælpe dig til en sundere
livsstil. Alle WellnessMP3’s udbudte titler er lagt ud med rettighedshaverens
accept, og er således fuldt lovlige. Efter du har downloadet filer fra
WellnessMP3.dk, er det muligt at brænde disse til en CD eller at overføre dem
til en bærbar musikafspiller.
Numrene på WellnessMP3.dk findes kun her, vi er de eneste der har rettighederne.
Downloads leveres umiddelbart efter at betalingsproceduren er gennemført, dog
vil selve download processen variere afhængig af din Internetforbindelse.
2. Betaling
Til betaling på WellnessMP3.dk kan du benytte Dankort. Derudover kan du betale
med gavekort udstedt af WellnessMP3.dk. Alle priser angivet i WellnessMP3.dk er
i Danske Kroner (DKK) og er inklusiv moms, og der bliver ikke lagt yderligere
gebyrer oveni. Heller ikke transaktionsgebyr for at bruge dit dankort.
3. Fortrydelsesret
Gem din kvittering, det er dit bevis på, at du har købt et nummer på
WellnessMP3.dk. Du kan ikke tilbagelevere produkter eller gavekort købt i
Downloadbutikken i henhold til reglerne herom i forbrugeraftaleloven. Der er dog
altid mulighed for, at redownloade det nummer du har købt, mindst 3 gange, hvis
du skulle få brug for det. På kvitteringen, som er blevet sendt til dig på
e-mail, står der de nødvendige oplysninger for, at du kan redownloade.
4. Priser
WellnessMP3.dk forbeholder sig til enhver tid ret til at ændre prisen på
produkter udbudt på WellnessMP3.dk.
5. Rettigheder vedr. brug af musik- og filmdownloads
Alle WellnessMP3.dk’s udbudte titler er beskyttet af dansk lovgivning om
ophavsret. Krænkelser af ophavsretten kan resultere i erstatningskrav. Den ret
du erhverver, når du køber et nummer på WellnessMP3.dk er ikke underlagt
specielle begrænsninger, men følger ophavsretslovens regler:
Du må gerne:
• Overføre nummeret til dig selv eller andre i din husstand.
• Overføre nummeret til en bærbar afspiller, der tilhører dig eller andre i din
husstand.
• Kopiere nummeret til en CD og spille den til en privat fest (også hos andre).
• Kopiere nummeret til en CD og lytte til den på dit arbejde, skole osv.
• Kopiere nummeret til en CD til bilen, sommerhuset, båden og til din discman.
Du må ikke:
• Videresende nummeret til personer udenfor din husstand.
• Overføre nummeret til en bærbar afspiller, der tilhører personer udenfor din
husstand.
• Forære kopier af det nummer du har købt væk f.eks. på en CD.
• Udlåne, bytte eller sælge nummeret du har købt.
6. Registrering af kundedata
Når du bruger WellnessMP3.dk registreres det, hvilke sider du har kigget på og
hvornår, hvilken browser du bruger, og hvilken IP-adresse du har. Derudover kan
der benyttes ‘cookies’ til at indsamle oplysninger af teknisk karakter samt til
statistiske formål for at måle trafikken på WellnessMP3.dk. Alle disse
oplysninger er ikke-personrelaterede oplysninger. Det betyder, at du på baggrund
af disse oplysninger ikke vil kunne identificeres som individ. Oplysningerne
indsamles udelukkende af hensyn til systemadministrationen og fortsat optimering
af WellnessMP3.dk
Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb fra WellnessMP3.dk,
behandles i overensstemmelse med gældende dansk ret.
Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling
- herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Navn, adresse og e-mail vil
normalt blive transmitteret ukrypteret. Alle kundeoplysninger og informationer
om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt, og vil aldrig blive
videregivet til tredjepart.
Når du betaler med kreditkort, vil overførslen af dine kortinformationer og
overførslen af penge ske i krypteret form via PBS-godkendt DIBS-software.
WellnessMP3.dk kan ikke se dine oplysninger.